Line Break (Shift + Enter)
72 62 90 40

Telefonen har åben til kl. 21

Køb for min. 10.000 kr. og få fri fragt på standardlevering

Terrassedør

En terrassedør er uundværlig, når man ønsker nem adgang til at benytte balkon, have eller terrasse. På nedenstående oversigt kan du se vores brede udvalg af terrassedøre. Når du har valgt en model ved at klikke på “beregn pris” vil du få mulighed for at vælge udvendige og indvendige farver, ruder, profil og meget mere. Når du har gjort dette, får du oplyst prisen på den valgte terrassedør. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du læse vores guide til vælge den rigtige terrassedør her.

Bemærk: Knastfrit træ er forvalgt. Ønsker du et andet materiale, kan du tilrette det, når du har valgt den ønskede terrassedør nedenfor.

  • Terrassedør med 1 glasfelt

    Terrassedør med 1 glasfelt

  • Terrassedør med 1x2 glasfelter

    Terrassedør med 1x2 glasfelter

  • Terrassedør med 1x3 glasfelter

    Terrassedør med 1x3 glasfelter

  • Terrassedør med 1x4 glasfelter

    Terrassedør med 1x4 glasfelter

  • Terrassedør med 1x5 glasfelter

    Terrassedør med 1x5 glasfelter

  • Terrassedør med 2x3 glasfelter

    Terrassedør med 2x3 glasfelter

  • Terrassedør med 2x4 glasfelter

    Terrassedør med 2x4 glasfelter

  • Terrassedør med 2x5 glasfelter

    Terrassedør med 2x5 glasfelter

  • Terrassedør med 2x6 glasfelter

    Terrassedør med 2x6 glasfelter

Guide til at vælge den rigtige terrassedør

Vi gennemgår her mange af de spørgsmål vores kunder stiller os, inden de bestiller deres nye terrassedør.

 

Oversigt over indhold:

  1. Hvilket materiale bør jeg købe min nye terrassedør i?
  2. Hvordan tager jeg mål til min nye terrassedør?
  3. Kan jeg få et udestueelement i samme karm som min terrassedør?
  4. Hvad er min dørs åbningsretning?
  5. Skal jeg vælge 2 eller 3 lags glas?
  6. Energisprosser eller gennemgående sprosser?
  7. Skal min terrassedør have en lås?
  8. Kan jeg børnesikre min terrassedør?
  9. Skal min terrassedør have en bremse?
  10. Skal min terrassedør have et udvendigt håndtag?
  11. Gør et dobbelt spændstykke min terrassedør mere robust?

 

Hvilket materiale bør jeg købe min nye terrassedør i?

Du kan vælge mellem træ, træ/alu og plast, men inden du træffer en beslutning, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Vil jeg bibeholde min boligs nuværende udseende?
  • Ønsker jeg minimal vedligehold?
  • Hvad må min terrassedør koste?

Hvis minimal vedligehold er vigtigt for dig, tyder det på, at træ/alu eller plast kan være det rette valg. Vær dog opmærksom på om disse materialer vil passe til din boligs arkitektur. Bor du eksempelvis i et bindingsværkshus vil træ højst sandsynligt passe bedst til din boligs stil.

Læs mere om valg af materiale her.

 

Hvordan tager jeg mål til min nye terrassedør?

  1. Først skal du finde hulmålets bredde og højde. Det finder du ved at måle udvendigt fra mursten til mursten.
  2. Fra hulmålets bredde og højde skal du trække 2,5 cm fra.
  3. Herefter har du karmmålet.
  4. Det er karmmålet, du skal bestille din terrassedør i.

Se også vores opmålingsvejledning her.

 

Kan jeg få et udestueelement i samme karm som min terrassedør?

Hvis du ønsker det, har du mulighed for at få et udestueelement monteret i samme karm som i din terrassedør –  OBS hvis din terrassedør er indadgående og samtidigt er i træ/alu vil det dog ikke være muligt. I dette tilfælde vil du blot skulle bestille to separate elementer.

BEMÆRK: Hvis du ønsker at få monteret to elementer i samme karm, bedes du give os besked om dette ved bestilling. Du kan give os besked om dette på samme side, som hvor du skal angive dine leveringsoplysninger.

 

Hvad er min dørs åbningsretning?

Når du skal bestemme din terrassedørs åbningsretning, er det vigtigt, at du står på den side, som du ønsker, din dør skal åbne til. Det vil sige, at hvis din dør skal være udadgående, er det vigtigt, at du står på udvendig side af døren og derefter beslutter, hvilken side hængslerne skal være i. Hvis hængslerne skal være i højre side, skal du bestille din dør som højre udadgående. Skal din dør derimod åbne indad, skal du stå på indvendig side og derefter beslutte, hvilken side hængslerne skal være i. Hvis de skal være i højre side, skal du bestille din dør som højre indadgående.

Bemærk: I vores prisberegner er der tegninger, som illustrerer de forskellige åbningsretninger på en overskuelig måde.

 

Skal jeg vælge 2 eller 3 lags glas?

Vi anbefaler kun 3 lags glas til Energi A huse og til store vinduesvægge, da det prismæssigt ellers ikke vil kunne svare sig.

 

Energisprosser eller gennemgående sprosser?

Vi anbefaler som standard udelukkende energisprosser, da energisprosser er limet på glasset og dermed ikke bryder glasset. Det gør energisprosser til det energivenlige valg. Gennemgående sprosser går til sammenligning igennem glasset og gør derved døren mindre energivenlig.

Bemærk: Jo flere sprosser din terrassedør får des dårligere vil lysindfaldet automatisk blive.

 

Skal min terrassedør have en lås?

En terrassedør har som standard ikke et paskvilgreb på udvendig side, og derfor er en indvendig lås heller ikke nødvendig. For en højere indbrudssikkerhed kan en indvendig nøgle tilvælges, så du kan låse og gemme nøglen, når du eksempelvis tager væk på ferie. På den måde vil eventuelle tyve ikke have mulighed for at benytte din terrassedør som udgang.

Bemærk: Hvis der udbryder brand i din bolig, og den indvendige nøgle ikke er i nærheden eller i værste tilfælde er væk, vil dig og din familie ikke have mulighed for at benytte terrassedøren som flugtvej.

 

Kan jeg børnesikre min terrassedør?

Et paskvilgreb med trykknap fungerer som børnesikring, da terrassedøren ikke vil kunne åbnes, medmindre trykknappen holdes nede samtidigt. Det kan derfor være en fordel, at tilvælge et paskvilgreb med trykknap, hvis du har mindre børn, da du dermed kan sikre dig, at de ikke har mulighed for at benytte sig af døren.

 

Skal min terrassedør have en bremse?

Hvis du er træt af at din nuværende terrassedør blæser op, når du er ved at lufte ud, så vil det være en god ide, at overveje at opgradere dit paskvilgreb til et greb med bremse. Ved hjælp af et paskvilgreb med bremse, kan du nemlig fastlåse din terrassedør i en given position. Dermed kan din terrassedør ikke smække op eller i, når du lufter ud. Vær dog opmærksom på, at hvis det blæser meget, bør du ikke anvende bremsefunktionen.

Bemærk: Hvis du tilvælger bremse, kan din dør maksimalt åbnes i en 90 graders position. En terrassedør uden bremse kan til sammenligning åbne 180 grader.

 

Skal min terrassedør have et udvendigt håndtag?

Til terrassedøre i træ og træ/alu er det muligt at få et udvendigt håndtag. På den måde har du mulighed for at lukke og åbne din dør udefra.

Bemærk: Du vil ikke kunne låse din dør udefra.

 

Gør et dobbelt spændstykke min terrassedør mere robust?

Mange tror at spændstykker kan gøre en dør eller et udestueelement mere robust. Det er dog ikke tilfældet. Du bør kun vælge spændstykker, hvis du ønsker at tilføre din bolig et traditionelt og klassisk udtryk.

 

Har du fået svar på dine spørgsmål?

Hvis ikke er du meget velkommen til at kontakte os på mail: info@vinduesgrossisten.dk eller på telefon 72629040. Vi har telefontid mandag til torsdag fra 08.00-21.00, fredag fra 08.00-16.00 samt lørdag og søndag fra 10.00-14.00.

Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på vores hjemmeside. Læs mere