Låsesikring

Hvad er forskellen på børnesikring og låsesikring?

Indlæser...

Hvornår er låsesikring en god ide?

Af flere forskellige sikkerhedsmæssige grunde er det en god ide at prioritere låsesikring – også kendt som børnesikring - på dine vinduer.  

Der sker årligt flere ulykker, hvor børn og voksne falder ud ad et vindue. Det betyder at låsesikring eller børnesikring især er vigtigt, hvis du har en bolig i 2-plan eller bor i etageejendom.
Vær opmærksom på, at låsesikring ikke garanterer, at børn ikke kan åbne vinduet, men det vanskeliggør det.  

Børnesikring eller låsesikring?

Låsesikring- og børnesikring af vinduer er det samme. Børn er nogle nysgerrige pilfingre og udforsker gerne deres omgivelser. Selvom ordet ”børnesikring” udtrykker, at vinduet er sikret mod børn, så kan børn med tiden finde ud af at åbne vinduer.

Der er ingen garantier for, at børn ikke kan finde ud af åbne en børnesikring, derfor omtales børnesikring som låsesikring hos Vinduesgrossisten.  

Hvordan fungerer en låsesikring?

Hos Vinduesgrossisten er en låsesikring til vinduer indbygget i vinduets greb. For at åbne et vindue med låsesikring skal sikringsknappen trykkes op. Herefter kan vinduet åbnes.  

Hvis grebet er placeret, så børn har adgang til grebet, kan de nysgerrige pilfingre godt få åbnet vinduet.

Sikring af ruder

En anden form for sikring for børn er at overveje sikkerhedsglas i vinduet. En rude kan gå i stykker, hvis den udsættes for et pres eller fald.  

Sikkerhedsglas beskytter både mod personskade og indbrud. Hos Vinduesgrossisten kan du tilvælge sikkerhedsglas lamineret på indersiden, hvilket betyder, at glasset på vinduets indvendige side ikke splintres i mange stykker, når glasset udsættes for et pres eller fald.   

Har du spørgsmål til låsesikring?

Vores vindueseksperter sidder klar til at hjælpe dig og besvare eventuelle spørgsmål, som du må have til låsesikring. Du kan kontakte dem på telefon, mail, chat eller booke tid til et online videomøde.  

 

Kig forbi vores bemandede showroom i Svenstrup J, hvor du kan møde vores vindueseksperter og tage et kig på vores vinduer og døre i udstillingen.