4 råd til at tjekke om dine vinduer og døre er utætte

Har du på fornemmelsen, at du har utætte vinduer og døre, så læs med nedenfor og få 4 gode råd til at tjekke om dine vinduer og døre er utætte og trænger til at blive udskiftet.

1. Er der meget dug og kondens på vinduet?

Først og fremmest skal du være opmærksom på, om duggen sidder udvendigt, imellem glassene eller indvendigt på dit vindue. Det har nemlig tre forskellige betydninger. Hvis duggen sidder udvendigt er det et sundhedstegn – dug vil nemlig dannes på ydersiden, især i formiddagstimerne, hvor luftens fugt vil kondensere på de køligere energiruder. Sidder duggen derimod imellem glassene, er det et tegn på, at ruden er punkteret og bør udskiftes. Mange vil også gøre dette helt automatisk, da en punkteret rude vil give et dårligere udsyn. Slutteligt hvis duggen sidder indvendigt på dit vindue, er det et tegn på, at dit vindue ikke holder tæt og bør udskiftes.

 

2. Trækker det?

Oplever du, at det trækker i dit hjem, skal du selvfølgelig have undersøgt, hvor trækken kommer fra. Trækken kan komme ind mange steder fra, men der er en god sandsynlighed for, at den blandt andet kommer ind i din bolig ved dine vinduer. For at tjekke om du har utætte vinduer og døre, kan du bruge en gammel metode, nemlig at holde et tændt stearinlys hen til de steder hvor du tror, at utætheden er. Får trækken flammen til at bevæge sig, er det et tegn på, at du har utætte vinduer og døre.

3. Er træet råddent?

Hvis træet har en fugtighed på 20 % eller derover, kan der opstå råd og svamp i træet. For at tjekke om der er gået råd i træet, skal du bruge en syl eller en anden spids genstand. Hvis spidsen trænger 1-3 mm ind i træet ved et let tryk, er der ikke gået råd i træet. Derimod hvis spidsen trænger 3-6 mm ind i træet, så er det et tegn på, at træet er blevet inficeret med råd. Tegn på råd vil oftest vise sig i kanten af vinduet, så vær ekstra opmærksom på disse områder.

 

4. Hvordan ser træet ud?

Udover at undersøge træets fugtighed bør du også undersøge om vinduets udseendende viser tegn på råd. Hvis der er revner i træet, eller hvis overfladen viser tegn på skimmelsvamp, så kan det være indikatorer på, at træet er blevet skadet.

 

Nye vinduer og døre?

Hvis du efter at have tjekket dine vinduer og døre kan konstatere, at du har utætte vinduer og døre, og at de derfor trænger til at blive udskiftet, så kan du ved hjælp af vores prisberegner let og bekvemt beregne en pris på vinduer og døre ved at klikke her. Hvis du vil have mere info om vores produkter, så kontakt vores sælgere eller læs mere på vores hjemmeside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

-og få tips og tilbud direkte i din indbakke

Jeg tilmelder mig Vinduesgrossistens nyhedsbrev og tilbudsmail, og accepterer vilkårerne, og Vinduesgrossistens persondatapolitik. Jeg kan til enhver tid framelde mig.

Klar til at bestille nye vinduer eller døre?