Line Break (Shift + Enter)
72 62 90 40

Telefonen har åben til kl. 21

Køb for min. 10.000 kr. og få fri fragt på standardlevering

Palævinduer

Vinduesgrossisten tilbyder billige palævinduer i høj kvalitet. Et palævindue er et smukt traditionelt sidehængt vindue med 6 eller 8 ruder per fag. Palævinduet ses oftest anvendt ved ældre boliger som eksempelvis patriciervillaer og murermestervillaer. Palævinduet udtrykker elegance og associeres ofte med solidt traditionelt håndværk i den historicistiske stil. Nedenfor kan du se vores brede udvalg af palævinduer. Hvis du ønsker at beregne en pris, bedes du klikke på den ønskede model. Herefter kan du indtaste mål samt specifikationer og få din pris oplyst. Læs også vores guide til bestilling af palævinduer, hvis du er i tvivl om hvad du skal være opmærksom på, inden du bestiller dine vinduer.

Bemærk: Knastfrit træ er forvalgt som standard. Ønsker du et andet materiale, er det vigtigt, at du ændrer materialevalget i prisberegneren.

  • 1 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter

    1 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter

  • 2 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter

    2 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter

  • 3 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter fastkarmvindue med ramme midten

    3 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter fastkarmvindue med ramme midten

  • 4 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter fastkarmvinduer med ramme midten

    4 fags palæ vindue med 2x3 glasfelter fastkarmvinduer med ramme midten

  • 1 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter

    1 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter

  • 2 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter

    2 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter

  • 3 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter fastkarmvindue med ramme midten

    3 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter fastkarmvindue med ramme midten

  • 4 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter fastkarmvinduer med ramme midten

    4 fags palæ vindue med 2x4 glasfelter fastkarmvinduer med ramme midten

Guide til bestilling af palævinduer

Er du i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på, inden du bestiller dine nye palævinduer, så kan du her læse de typiske spørgsmål, som mange af vores kunder stiller os.

Oversigt over indhold:

  1. Hvilket materiale skal jeg vælge?
  2. Hvordan tager jeg mål til mit palævindue?
  3. Hvilken sprossetype skal jeg vælge?
  4. 2 eller 3 lags glas?
  5. Hvilket glas skal jeg vælge til mit badeværelsesvindue?
  6. Skal jeg bestille med eller uden not?
  7. Skal mit vindue have en redningsåbning?
  8. Skal mit vindue have et vendebeslag?
  9. Skal mit vindue have en udluftningsventil?
  10. Skal mit vindue have en bremse?

 

Hvilket materiale skal jeg vælge?

Du kan vælge mellem træ, træ/alu og plast, men inden du vælger hvilket materiale dine palævinduer skal være i, bør du tage stilling til nedenstående spørgsmål:

  • Er minimal vedligehold vigtigt for mig?
  • Vil jeg bibeholde min boligs nuværende udseende?
  • Hvad må palævinduet koste?

Hvis det er vigtigt for dig, at dine nye palævinduer har minimal vedligehold, så vil træ/alu eller plast muligvis være det rette valg. Du skal dog overveje om disse materiale passer til din boligs udseende.

Læs mere om valg af materiale her.

 

Hvordan tager jeg mål til mit palævindue?

Når du skal tage mål til dit nye vindue, skal du finde to mål. Hulmål og karmmål.

  1. Først skal du hulmålet. Det finder du ved at måle udvendig fra mursten til mursten. Mål først bredde og dernæst højde.
  2. Husk at måle hulmålets bredde og højde flere steder da hulmålet kan variere, hvis væggen er skæv eller har sat sig.
  3. Fra henholdsvis hulmålets bredde og højde skal du fratrække 2,5 cm.
  4. Når du har gjort det, har du karmmålet. Karmmålet er det mål, som du skal bestille dit nye vindue i.

OBS: Se også vores opmålingsvejledning her.

 

Hvilken sprossetype skal jeg vælge?

Vi anbefaler altid energisprosser. Energisprosser, også kaldet pyntesprosser, er det energivenlige valg, da sprosserne er pålimet glasset. Det betyder, at glasset i dine palævinduer, vil bestå af ét glasfelt i stedet for flere. Imellem glasset vil der være afstandsstykker monteret, som vil skjule at glasset kun består af ét felt.

Dette vil ikke være tilfældet, hvis du vælger gennemgående sprosser, da gennemgående sprosser deler glasset op i flere felter. Derfor er gennemgående sprosser ikke et energivenligt valg. Gennemgående sprosser giver dig derimod mulighed for, at få forskellige typer af glas i dit vindue. Eksempelvis sandblæst glas i de nederste glasfelter og klar glas i de øverste.

 

2 eller 3 lags glas?

Til Energi A huse eller til store vinduesvægge, anbefaler vi 3 lags glas. Til resterende boliger anbefaler vi 2 lags glas, da tilbagebetalingstiden på 3 lags ellers vil være meget lang.

 

Hvilket glas skal jeg vælge til mit badeværelsesvindue?

Såfremt du ikke ønsker, at nogen kan kigge ind i dit badeværelse, bør du bestille dit vindue med sandblæst glas eller cotswold glas. Sandblæst glas har en matteret overflade, mens cotswold glas har et mønster af vertikale streger. Begge glastyper giver et fint lysindfald.

Bemærk: Hvis du vil se billeder af sandblæst glas og cotswold glas, kan du se det i vores prisberegner under ’glas’ eller her.

 

Skal jeg bestille med eller uden not?

En not er en udfræsning i karmen, som kan gøre det lettere at montere vinduesplade og lysning. Det er dog ikke nødvendigt at bestille med not, da lysning samt vinduesplade kan monteres uden not.

Bemærk: Hvis du er i tvivl om, du skal bestille dine palævinduer med eller uden not, bør du spørge din tømrer om, hvad han foretrækker.

 

Skal mit vindue have en redningsåbning?

Ifølge bygningsreglementet skal alle rum som minimum have en flugtvej udad boligen – med undtagelse af badeværelser og kælderrum. Herfor gælder det, at vinduesåbningen sammenlagt skal have en bredde og højde på 150 cm, og hverken breddens eller højdens åbning må være mindre end 50 cm. Hvis det er tilfældet, bør du overveje at bestille med redningsåbning. Vær dog opmærksom på at redningsåbning kun kan vælges til vinduer med 2 eller flere fag.

Bemærk: Vinduesfaget med redningsåbning kan kun åbnes ved hjælp af skyderigler. Disse er monteret i vinduets midtepost. Det betyder, at vinduesfaget med redningsåbning kun kan åbnes, når det andet vindue er åbent. Hvis du vil bestemme, hvor redningsåbningen skal monteres, bedes du give os besked om det ved bestilling. Dette gøres i kommentarfeltet, som du finder på samme side, som du indtaster dine leveringsoplysninger.

 

Skal mit vindue have et vendebeslag?

Bor du på 1. sal eller højere, vil det ofte være en god ide, at bestille dit vindue med vendebeslag. Det smarte ved et vendebeslag er, at du vil kunne vende dit palævindue næsten 180 grader, hvilket betyder, at du kan pudse den udvendige del af dit vindue indefra.

 

Skal mit vindue have en udluftningsventil?

Inden du bestiller dit vindue med en udluftningsventil, bør du være opmærksom på, at én enkel udluftningsventil alene ikke er nok til at forbedre din boligs indeklima. For at det kan betale sig, er det afgørende, at der er udluftningsventiler andre steder i din bolig, og gerne modsat hinanden, da frisk luft dermed kan strømme gennem din bolig.

 

Skal mit vindue have en bremse?

Hvis du ønsker at kunne fastlåse dit vindue i en åben position, når du lufter ud, bør du overveje at opgradere dit lukkesystem til at inkludere bremse. En bremse kan dog kun fås til paskvilgreb og ikke til anverfer.

Du kan se billeder af de to lukkesystemer, når du har valgt hvilket palævindue, du ønsker at beregne en pris på. Se forskellen under specifikationen ’lukkesystem vindue’.

Bemærk: Palævinduer med bremse kan kun åbnes i en 90 graders vinkel – modsat de normale 180 grader uden bremse.

 

Har du fået svar på dine spørgsmål?

Hvis ikke er du meget velkommen til at kontakte os på mail: info@vinduesgrossisten.dk eller telefon: 72629040. Vores telefoner er åbne mandag til torsdag fra 08.00-21.00, fredag fra 08.00-16.00 samt lørdag og søndag fra 10.00-14.00.

Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på vores hjemmeside. Læs mere