Line Break (Shift + Enter)
72 62 90 40

Telefonen har åben til kl. 21

Køb for min. 10.000 kr. og få fri fragt på standardlevering

Fastkarmsvinduer med opluk

Vinduesgrossistens fastkarmsvinduer med opluk er i en høj kvalitet og med en enkel og smal karm og rammekonstruktion. Den særlige udformning af fastkarmsvinduet betyder, at dagslys og solvarme udnyttes optimalt. På nedenstående oversigt kan du se vores forskellige modeller, hvis du gerne vil beregne en pris, skal du blot klikke på ‘beregn pris’ og indtaste de ønskede mål samt specifikationer. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på, kan du læse vores guide til bestilling af fastkarmsvinduer med opluk her.

Bemærk: Knastfrit træ er forvalgt. Hvis du ønsker et andet materiale, kan du rette materialevalg, når du har valgt et vindue nedenfor.

  • 1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue i bunden

    1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue i bunden

  • 1 fags fastkarmvindue med sidehæng vindue højre

    1 fags fastkarmvindue med sidehæng vindue højre

  • 1 fags fastkarmvindue med sidehæng vindue venstre

    1 fags fastkarmvindue med sidehæng vindue venstre

  • 2 fags fastkarmvindue med sidehængt vindue højre

    2 fags fastkarmvindue med sidehængt vindue højre

  • 2 fags fastkarmvindue med sidehængt vindue venstre

    2 fags fastkarmvindue med sidehængt vindue venstre

  • 1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue højre

    1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue højre

  • 1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue venstre

    1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue venstre

  • 2 fags fastkarmvindue med topstyret vindue højre

    2 fags fastkarmvindue med topstyret vindue højre

  • 2 fags fastkarmvindue med topstyret vindue venstre

    2 fags fastkarmvindue med topstyret vindue venstre

  • 1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue i toppen

    1 fags fastkarmvindue med topstyret vindue i toppen

  • 1 fags fastkarmvindue med 1x3 glasfelter og topstyret vindue midten

    1 fags fastkarmvindue med 1x3 glasfelter og topstyret vindue midten

Guide til bestilling af fastkarmsvinduer med opluk

Læs her de typiske spørgsmål vi modtager, når vores kunder bestiller fastkarmsvinduer med opluk.

 

Oversigt over indhold:

  1. Hvilket materiale skal jeg vælge?
  2. Hvordan tager jeg mål til mit vindue?
  3. 2 eller 3 lags glas?
  4. Skal mit vindue have vendebeslag?
  5. Skal mit vindue have en udluftningsventil?
  6. Skal jeg bestille med eller uden not?
  7. Hvilket glas skal jeg vælge til mit badeværelsesvindue?
  8. Hvilken sprossetype skal jeg vælge?
  9. Skal mit vindue have en bremse?

 

Hvilket materiale skal jeg vælge?

Før du træffer en beslutning om hvilket materiale, du ønsker at få dine nye vinduer produceret i, bør du tage stilling til nedenstående spørgsmål:

  • Ønsker jeg minimal vedligeholdelse?
  • Vil jeg bibeholde min boligs nuværende udseende?
  • Hvad må vinduerne koste?

Er det vigtigt for dig, at der er minimal vedligehold, er træ/alu og plast muligvis det rigtige valg. Du skal dog også huske at overveje om disse materialer, vil være de rigtige til din boligs arkitektoniske udtryk.

Læs mere om valg af materiale her.

 

Hvordan tager jeg mål til mit vindue?

Når du skal tage mål til dit nye vinduer, skal du finde både hulmål og karmmål.

  1. Hulmålet finder du ved at måle fra mursten til mursten – fra udvendig side.
  2. Fra hulmålet skal du trække 2,5 cm fra både i bredde og højde.
  3. Herefter har du karmmålet, som er det mål, du skal bestille dine nye fastkarmsvinduer i.

 

2 eller 3 lags glas?

Både 2 lags glas og 3 lags glas lever op til det nuværende bygningsreglement. Vi anbefaler dog kun 3 lags til Energi A huse og til store vinduespartier, da tilbagebetalingstiden for 3 lags glas ellers vil være meget lang.

 

Skal mit vindue have vendebeslag?

Hvis dit vindue skal monteres på 1. sal eller højere, vil det ofte være en god ide at bestille vinduet med vendebeslag. Dermed vil vinduet kunne vende cirka 180 grader, hvilket gør det muligt at pudse den udvendige del af vinduet indefra.

 

Skal mit vindue have en udluftningsventil?

Udluftningsventiler kan være med til at forbedre din boligs indeklima. Du skal dog være opmærksom på, at én udluftningsventil alene ikke har nogen effekt. For at den kan have en effekt, er det vigtigt, at du har udluftningsventiler flere steder i din bolig, da frisk luft dermed har mulighed for at strømme gennem din bolig og ud igen.

 

Skal jeg bestille med eller uden not?

En not er en udfræsning, som kan laves i karmen af et vindue. Nogle foretrækker at få sit vindue med not, da en not kan gøre det lettere at montere en vinduesplade eller lysning. Det er dog forskelligt fra tømrer til tømrer, hvad han foretrækker.

 

Hvilket glas skal jeg vælge til mit badeværelsesvindue?

Hvis du ikke ønsker, at man skal kunne kigge ind i dit badeværelse udefra, bør du overveje at bestille sandblæst glas eller cotswold glas. Cotswold glas består af et mønster med vertikale riller og ses ofte i ældre boliger. Sandblæst glas har derimod en matteret overflade og ses ofte i nyere boliger.

 

Hvilken sprossetype skal jeg vælge?

Vi anbefaler normalvis altid energisprosser. Energisprosser kan også kaldes for pyntesprosser, da sprosserne er pålimet glasset. Det betyder, at dit vindue vil bestå af ét glasfelt i stedet for flere, og derved er energisprosser et energivenligt valg. Bemærk: Du vil ikke kunne se, at vinduet består af ét glasfelt, da afstandsstykker mellem glasset skjuler dette.

Vælger du derimod gennemgående sprosser, vil sprosserne dele glasset op i flere glasfelter. Denne løsning er derfor ikke energivenlig.

 

Skal mit vindue have en bremse?

Hvis det oplukkelige vindue er topstyret, vil du ikke kunne tilvælge bremse. Hvis vinduet derimod er sidehængt, kan bremse tilvælges. En bremse er meget praktisk, når du eksempelvis lufter ud, da vinduet vil kunne fastlåses, mens det er åbent. På den måde kan du undgå at vinduet blæser op eller i.

Bemærk: Tilvælger du bremse, vil vinduet maksimalt kunne åbnes 90 grader. Normalt kan det åbne cirka 180 grader.

 

Har du fået svar på dine spørgsmål?

Ellers er du meget velkommen til at kontakte os på mail: info@vinduesgrossisten.dk eller på telefon: 7262 9040. Vores telefoner er åbne mandag til torsdag fra kl. 08.00-21.00, fredag fra kl. 08.00-16.00 samt i weekenden fra kl. 10.00-14.00.

Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på vores hjemmeside. Læs mere