Søg stillingen som
Senior SEO Specialist
Forestil dig at bygge Nordens stærkeste content-univers om vinduer og døre
Du får ansvaret for at forme, hvordan tusindvis af boligejere finder information om vinduer og døre de næste mange år.
Hos Vinduesgrossisten arbejder vi målrettet på at gøre det nemmere for boligejere at træffe de rigtige valg omkring vinduer og døre. Derfor investerer vi løbende i indhold, teknologi og digitale løsninger, der hjælper vores kunder gennem hele beslutningsprocessen.
Vi søger en erfaren profil, der kan bygge bro mellem SEO, AI, analyse og content. En profil, der kan identificere mulighederne, udvikle strategien og omsætte den til mere synlighed, mere trafik og flere kunder på tværs af vores markeder.
For os er content en af de vigtigste drivkræfter for fremtidig vækst. Kunderne søger ikke længere kun gennem Google, men finder svar via AI-værktøjer, YouTube, guides, videoer og ekspertrådgivning på tværs af digitale platforme.
Derfor ser vi AI, SEO og content som tre sider af samme sag. Når vi taler video, handler det ikke om at producere reklamefilm, men om at skabe værdifuldt indhold, der hjælper kunderne med at træffe de rigtige valg omkring vinduer og døre. Det handler om at skabe mere synlighed, mere trafik og flere kunder gennem indhold, der gør en reel forskel for målgruppen.
Hvad kan du forvente?
Som Senior SEO & Content Specialist får du en central rolle i arbejdet med at udvikle vores organiske tilstedeværelse på tværs af Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Island.
Du bliver ansvarlig for at identificere vækstmuligheder, prioritere indsatser og omsætte analyser til konkrete aktiviteter, der styrker vores synlighed og skaber resultater.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Udvikling og eksekvering af SEO-strategier på tværs af markeder
- Teknisk SEO og analyse af website struktur, indeksering og performance
- Identifikation af nye muligheder inden for organisk synlighed og AI-drevne søgeplatforme
- Planlægning og prioritering af content-initiativer baseret på data og søgeadfærd
- Samarbejde med udviklere, marketing kollegaer og eksterne specialister
- Løbende overvågning og rapportering af performance og resultater
- Arbejde med AI Search Optimization (AISO) og Generative Engine Optimization (GEO) for at øge den organiske synlighed på tværs af søgemaskiner og AI-platforme.
Titlen og den præcise sammensætning af rollen er ikke fastlagt endnu. Vi forestiller os en profil i stil med Senior SEO & Content Strategist, Growth Content & SEO Specialist eller SEO, AI & Content Specialist. Det vigtigste er ikke titlen, men at du kan kombinere SEO, AI og content og har en analytisk tilgang.
Du bliver en del af et stærkt marketingteam med mulighed for både intern sparring på tværs af fagområder og ekstern sparring med specialiserede bureau partnere inden for SEO, content og digital vækst.
Ansøgningsfrist: Vi starter screening processen i slutningen af september og lukker jobopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdssted: Mosevangen 4, 9230 Svenstrup J
Arbejdstid: Fuldtid med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvem er du?
Vi leder efter en senior profil som fra dag 1 tager ansvar og kan eksekvere.
Du har minimum 4-5 års erfaring med digital markedsføring og heraf 3 år specifikt med SEO, enten fra bureau, eller i en intern marketingafdeling.
Du har erfaring med både content, linkbuilding og den tekniske del. Men det vil være en klar fordel hvis du er stærkest rent teknisk.
Har erfaring med værktøjer som Google Search Console, Ahrefs, Screaming Frog, AccuRanker og lignende
Vi indkalder løbende til samtale, så send os allerede din motiveret ansøgning og CV, samt vores samtykkeerklæring i dag til: [email protected]
Vi værdsætter autenticitet, så brug din ansøgning til at vise, hvem du er. Ikke hvad en AI tror, vi vil høre.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nicholai Windfeldt på [email protected] eller 93 10 70 19.
Hvem er vi?
Vinduesgrossisten er en del af Skanva Group, som pt. befinder sig i en dynamisk vækstfase, hvor vi konstant videreudvikler vores webplatforme for at imødekomme nye behov.
Vi lever af at sælge kvalitetsvinduer og -døre online i Danmark under navnet Vinduesgrossisten, mens vi i Norge, Sverige, Tyskland og på Island sælger under navnet Skanva.
Vinduesgrossisten A/S er ejet af IFN Holding AG, som er blandt de største organisationer inden for all-round vinduesløsninger i Europa.
Kontoret ligger i Svenstrup J, hvor vi er ca. 20 medarbejdere fordelt på salg, service, logistik, IT og marketing. Ligesom vi har showroom og kontor på Island.

