4 gode grunde til at købe vinduer og døre denne vinter

Når efteråret og vinteren står for døren, er det vigtigt, at du tjekker alle husets vinduer og døre og sikrer dig, at der ikke er gået råd i træet, samt at alt holder tæt, så du ikke lukker fugt ind i din bolig eller fyrer for gråspurvene. Hvis du har konkluderet, at dine vinduer og døre trænger til at blive udskiftet, og endnu ikke har fået bestilt nye elementer, så skal du ikke holde dig tilbage, det er nemlig kun en skrøne, at det er en dårlig ide at udskifte vinduer og døre om vinteren. Læs med nedenfor og få 4 gode grunde til at du skal udskifte dine gamle elementer med nye lavenergivinduer og døre denne vinter.

1. Billige vinduer og døre

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at højsæsonen for udskiftning til energirigtige vinduer og døre, ikke er i denne søde vintertid. Men der kan være penge at spare, hvis du køber dine vinduer og døre nu. Fabrikkerne har ikke lige så travlt hen over vinteren, og det kan du som forbruger være glad for, for det betyder nemlig, at der kan være gode rabatter at hente, hvis du handler nu frem for til foråret, hvor højsæsonen tager fat. Og hvem vil ikke gerne gøre en god handel?

 

2. Hurtig udskiftning

At skulle udskifte vinduer om vinteren lyder måske ikke umiddelbart så rart, men det tager ikke lang tid at udskifte et gammelt vindue med et nyt. Håndværkerne udskifter ét vindue ad gangen, hvilket betyder at åbningstiden ved et vinduesskifte er minimalt. Derfor vil man som boligejer ikke skulle bekymre sig om, at huset taber for meget varme under udskiftningen til nye vinduer.
I stedet skal man se det som en mulighed for at spare penge på varmeregningen fra dag 1, hvilket bringer os til næste punkt på listen.

 

3. Spar penge med lavenergivinduer og døre

Nye vinduer og døre kan som sagt ses på varmeregningen med det samme. Det er ikke til at tage fejl af. Hvis dine vinduer og døre er utætte vil mere energi skulle anvendes til at sikre en behagelig temperatur i din bolig. Med nye lavenergivinduer og døre vil varmen blive i din bolig i stedet for at sive ud. Derfor kan du lige så godt få skiftet de gamle termovinduer ud nu i stedet for at vente med at spare pengene til næste vinter.

 

4. Opnå større komfort i din bolig

Træk og kuldenedfald fra gamle termovinduer er ikke det, der står højst på ønskelisten i de kolde vintermåneder. Hvis det trækker ind vil de fleste mennesker have en tendens til at skrue op for varmen for at skabe en mere behagelig temperatur, men hvis vinduerne er utætte, er det ikke den store hjælp. Derudover kan forskellen mellem varm og kold luft være direkte ubehageligt for dit velbefindende. Hvis dine vinduer er utætte vil det derfor være en god ide at udskifte til nye lavenergivinduer, så du med det samme kan opnå større komfort i dit hjem og samtidigt få et bedre indeklima.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

-og få tips og tilbud direkte i din indbakke

Jeg tilmelder mig Vinduesgrossistens nyhedsbrev og tilbudsmail, og accepterer vilkårerne, og Vinduesgrossistens persondatapolitik. Jeg kan til enhver tid framelde mig.

Klar til at bestille nye vinduer eller døre?