Materiale
Hvilket materiale skal jeg vælge?
Inden du tager en beslutning om, hvilket materiale du ønsker at få dine dannebrogsvinduer produceret i, bør du besvare nedenstående spørgsmål:
- Er minimalt vedligehold vigtigt for dig?
- Vil du beholde din boligs nuværende udseende?
Hvis du ønsker minimalt vedligehold, så er træ/alu eller plast et godt valg. Det er dog ikke sikkert, at det er det rette valg til din bolig. I nogle tilfælde vil træ være det bedste valg, hvis du ikke ønsker at ændre din boligs arkitektoniske stil.
Opmåling
Hvordan tager jeg målene til mit dannebrogsvinduer?
Inden du bestiller dine nye dannebrogsvinduer, skal du finde to mål – hulmål og karmmål.
For at finde hulmålet skal du først måle udvendigt – fra mursten til mursten.
Det er vigtigt, at du måler hulmålets bredde og højde mere end ét sted, da hulmålet kan variere. Fra hulmålets bredde og højdes mindste mål, skal du trække 2,5 cm fra.
Hermed har du karmmålet, som du bestiller dit dannebrogsvindue i.
Sprossetyper
Hvilken sprossetype skal jeg vælge?
Vi anbefaler som hovedregel altid energisprosser. Energisprosser kaldes også for pyntesprosser, da sprosserne er pålimet glasset. Derved vil vinduets glas bestå af ét glasstykke fremfor flere stykker.
Gennemgående sprosser deler derimod glasset op i flere separate glasstykker og er derfor ikke en energivenlig løsning. Til gengæld giver gennemgående sprosser mulighed for forskellige glastyper i dit vindue. Du kan f.eks. vælge at få sandblæst glas i de nederste glasfelter og klart glas i de øverste.
Sandblæst glas
Cotswold glas
Glastyper
Hvilket glas skal jeg vælge til mit badeværelsesvindue?
Hvis du ikke ønsker, at nogen udenfor din bolig kan kigge ind i dit badeværelse, bør du overveje at bestille dit dannebrogsvindue med sandblæst eller cotswold glas. Mens sandblæst glas har en matteret overflade, har cotswold glas et mønster af vertikale streger. Begge typer af glas gør det umuligt at se ind, men de giver et fint lysindfald.
Redningsåbning
Skal mit dannebrogsvindue have en redningsåbning?
Ifølge bygningsreglementet skal alle rum i en bolig have en flugtvej – det gælder dog ikke for badeværelser og kælderrum.
Sammenlagt skal vinduets åbning have en bredde og højde på minimum 150 cm. Hverken åbningens bredde eller højde må dog være under 50 cm. Hvis åbningsbredden i et vindue, med 2 eller flere fag, er mindre end 50 cm, kan du tilvælge redningsåbning.
Vinduesdelen med redningsåbning åbnes ved hjælp af skudrigler, som er monteret i top og bund af vinduets vertikale post.
Energikrav
2 eller 3-lags glas i mine vinduer?
Når du bestiller vinduer her på hjemmesiden, kan du vælge, om du vil have 2-lags eller 3-lags glas på langt de fleste af vores vinduestyper.
Du vælger helt selv hvilken energiklasse dine nye døre og vinduer skal have. Bemærk at der for elementer, monteret efter 1.2.2021 er nye krav til BR18 ved montering i helårsbeboelse.
Not
Skal jeg bestille med eller uden not?
En not er en udfræsning i karmen på dit vindue, som kan fås både i bund, sider og top. Fordelen ved at vælge med at få dine dannebrogsvinduer med not er, at det kan gøre det lettere at montere henholdsvis vinduesplade og lysning.
Er du usikker på om, du skal bestille med not, bør du kontakte din tømrer og spørge om, han foretrækker med eller uden not
Topstyret vindue med not hele vejen rundt
Pudsebeslag
Skal mit dannebrogsvindue have pudsebeslag?
Hvis du bor på 1. sal eller højere, kan det være en god ide, at bestille dit vindue med pudsebeslag. Pudsebeslag muliggør nemlig, at du kan vende dit vindue så pudsning af udvendig side er muligt indefra.
Udluftningsventil
Skal jeg bestille med eller uden udluftningsventil?
Udluftningsventiler kan være med til at forbedre indeklimaet i din bolig. Du skal dog være opmærksom på, at udluftningsventiler alene ikke kan gøre arbejdet. Effektiv udluftning fås kun ved at åbne døre eller vinduer.
På billedet her ses vores 3 fags sidehængt vindue med et fast fag i midten, også kaldet et Frederiksberg vindue.
Bremse
Skal mit dannebrogsvindue have en bremse?
En bremse kan holde dit vindue i en åben position. Det er derfor en fordel, når du lufter ud, da dit vindue kan åbnes uden at blæse op eller i. Bremsen aktiveres ved at dreje paskvilgrebet ned, mens vinduet er åbent. Du kan derfor kun få et vindue med bremse, hvis du samtidigt også ønsker et paskvilgreb. Hvis bremse tilvælges, vil du kun kunne åbne dit vindue i en 90 graders vinkel.