Plastdøre

PVC dørePVC døre

Vedligeholdelsesfrie plastdøre

Vores plastdøre – også kaldet PVC døre – er alle med 10 års garanti. En plastdør er et oplagt valg, hvis man ikke ønsker at bruge tid på vedligeholdelse. Vi anbefaler især, at man får en plastdør, hvis man bor i et kystområde, da plastelementer på grund af deres holdbare materiale, ikke har problemer med salten i luften, modsat eksempelvis elementer i træ og aluminium.

 

Du kan få din plastdør fra to forskellige produktlinier – begge modeller er lavet af profiler fra den tyske producent REHAU

ScandiLine PVC

Denne produktlinie fås med en karmdybde på 120 mm, hvilket passer til de fleste boliger i Danmark. Når man køber nye vinduer og døre er det vigtigt, at de passer sammen. Derfor er det vigtigt, at du bestiller dine nye plastvinduer og din nye plastdør fra samme produktlinie. Hvis du ønsker udadgående vinduer, er det ScandiLine PVC du skal vælge. Derfor bør du også vælge din nye plastdør i ScandiLine PVC, så dine plastvinduer og din plastdør passer sammen.

EuroLine PVC

Denne produktlinie fås med en karmdybde på 70 mm og 120 mm. EuroLine PVC med en karmdybde på 70 mm er billigst, mens EuroLine PVC 120 mm koster lidt mere. Det der kendetegner EuroLine PVC er åbningsretningen for vinduerne – EuroLine PVC vinduer er nemlig indadgående med dreje/kip. Hvis du ønsker indadgående vinduer, og dermed vinduer fra EuroLine PVC, bør du også bestille din nye plastdør i EuroLine PVC, så du sikrer ensartethed mellem dine plastvinduer og din plastdør.

Få en plastdør der passer til dit behov

Prøv vores prisberegner og tilpas din plastdør efter dine ønsker og behov. Men forinden du går i gang med dette, kan vi anbefale, at du læser nedenstående materiale omkring vores forskellige dørtyper.

Facadedør i plast

Det er vigtigt, at du finder den facadedør i plast, der passer perfekt til din bolig. Valget af dør har stor betydning for husets funktionalitet samt for det arkitektoniske udtryk. Vi tilbyder facade plastdøre beklædt med kvalitetsbeslag fra tyske Siegenia. Døren er dermed indbrudssikret via tre lukkepunkter i siden, top og bund.

 

Vores mest populære plastdør består af 1 fyldning i bunden og 1 glasfelt i toppen. Denne model er populær, da det er muligt at kigge ud, ligesom den også giver et godt lysindfald ind i din bolig.

 

Vores facadedøre i plast leveres som standard uden håndtag med lås, men i vores prisberegner under ‘dørhåndtag’ har du mulighed for at tilvælge dette, hvis du ønsker, at vi skal montere det for dig.

Facadedør plastFacadedør plast
Sideparti plastSideparti plast

Sideparti i plast

Hvis du ønsker at gøre lidt mere ud af dit indgangsparti er et sideparti en god løsning. Udover at et sideparti er med til at give dit indgangsparti et eksklusivt udseende, er det også praktisk, da du derved kan få lys ind i din éntre, ligesom du også har mulighed for at kigge ud af sidepartiet, såfremt sideparti med glas vælges.

 

Vores sidepartier fås både i ScandiLine PVC og EuroLine PVC. Husk derfor at vælge samme linie som du har valgt døren i.

 

Bemærk: Du har mulighed for at få medsendt samlingslister, så du let kan montere din plastdør og sideparti sammen. Hvis dette ønskes, bedes du gøre os opmærksom på det i kommentarfeltet, du finder på samme side, som du indtaster dine leveringsoplysninger.

Dobbelt facadedør i plast

Dobbelt facadedøre anvendes ofte til boliger, hvor man gerne vil have et imponerede indgangsparti, som står lidt mere ud end normalt. Derfor ses denne type dør ofte i klassiske ældre boliger som eksempelvis patriciervillaer.

 

Vores dobbelt facadedøre i PVC har alle kvalitetsbeslag fra tyske Sigenia. Det betyder, at døren er indbrudssikret via tre lukkepunkter.

 

Som standard leveres vores plast dobbelt facadedøre uden håndtag og lås, men du kan let selv tilvælge håndtag og lås i vores prisberegner under ‘dørhåndtag’.

 

Dobbelt facadedør plast Dobbelt facadedør plast
Terrassedør plastTerrassedør plast

Terassedør i plast

Hvis man ønsker en nem udgang til have, terrasse eller altan er en terrassedør uundværlig. Derudover tillader en terrassedør effektiv udluftning til en bolig.

 

Vores terrassedøre har som standard et paskvilgreb uden lås monteret på indvendige side, men det er også muligt at opgradere til et paskvilgreb med lås eller paskvilgreb med trykknap. Dette kan tilvælges i prisberegneren under ’håndtag terrassedør’.

 

Da vi har to forskellige PVC linjer, vil der være nogle forskelle i de valgmuligheder, som linjerne tilbyder. Herunder kan du se, hvordan de adskiller sig fra hinanden:

 

ScandiLine PVC:

Fås med bremse. Hvis det ønskes, kan terrassedørens paskvilgreb også fås med bremse. Dette gør, at man ved at dreje grebet nedad kan bibeholde terrassedørens åbning i den position man ønsker. Dermed vil døren ikke smække i eller op, når man eksempelvis er ved at lufte ud.

 

EuroLine PVC:

Fås med to forskellige bundtrin – du kan vælge mellem plast eller aluminium.

Dobbelt terrassedør i plast

En dobbelt terrassedør er et rigtigt godt valg, hvis man gerne vil have et stort lysindfald samt et godt udkig. Derudover er denne type dør fordelagtig, hvis man gerne vil have en let udgang mellem indendørsarealer og udendørsarealer.

 

Som standard har vores dobbelt terrassedøre i plast et håndtag uden lås monteret på indvendig side. Dette er ikke nødvendigt, da der ikke er håndtag monteret udvendigt. Såfremt en indvendig lås ønskes, kan paskvilgrebet let opgraderes til enten paskvilgreb med lås eller paskvil med trykknap. Dette kan let tilvælges i prisberegneren under ‘håndtag terrassedør’.

 

Da vores dobbelt terrassedøre i PVC findes i to forskellige linier, er der nogle forskelle, du skal være opmærksom på:

 

ScandiLine PVC:

Kan fås med bremse. Det er en fordel, hvis du ønsker at kunne holde døren åben i en bestemt position. Ved at dreje paskvilgreb ned mens døren er åben, vil døren blive fastlås i den givne position. Dette kan være praktisk ved udluftning, da døren dermed ikke vil smække i.

 

EuroLine PVC:

Kan fås med to forskellige bundtrin. Du kan vælge mellem et bundtrin i plast eller aluminium.

Dobbelt terrassedør plast Dobbelt terrassedør plast
Skydedør plast Skydedør plast

Skydedør i plast

Bemærk: Vores skydedøre i plast fås kun i EuroLine PVC.

 

Hvis du gerne vil bringe udendørsarealer ind i din bolig eller omvendt, er en skydedør et rigtigt godt valg, da denne type dør tillader en stor åbning.

 

Skydedøren har eksisteret i mange år og derfor ses den også i mange forskellige boligtyper. Udover at skydedøren tillader en stor åbning, er den også fordelagtig i de tilfælde, hvor du ikke har plads inde eller ude til at døren skal åbne.

Fandt du ikke plastdøren, du søgte?

Kundens individuelle behov er altid Vinduesgrossistens udgangspunkt. Vinduer og døre skal matche boligens stil og kundens ønsker, og derfor tilbyder vi altid en høj grad af fleksibilitet i form af et meget bredt udvalg af standardprodukter og specialprodukter.

 

Derfor hvis du ikke kan finde den plastdør, som du søger her på Vinduesgrossisten.dk, bedes du gøre følgende:

 

  • Læg de standardenheder, du ønsker at købe, i indkøbskurven. Gem indkøbskurven, og vent med at gennemføre betalingen.

  • Tag kontakt til os på tlf.: 72 62 90 40 eller e-mail: [email protected], og uddyb, hvilke specialprodukter du ønsker. Så føjer vi de ønskede varer til din indkøbskurv i løbet af 1-2 hverdage. Du modtager en mail fra os, når vi har tilføjet dine specialprodukter til din indkøbskurv.

  • Herefter kan du gennemføre hele din bestilling.

Mange forskellige dørtyper giver dig friheden til at skabe din egen stil

Uanset om du ønsker praktisk, elegant, med/uden sprosser eller i forskellige farver kan du finde en dør til dit hus her.